mandag den 23. november 2015

Arriva håndterede sneen rigtig flot

I går var jeg sidste passager på en bus 202A fra Sct. Jørgensbjerg ind mod stationen, da vi sad fast på Møllehusvej ved rundkørslen der samler Helligkorsvej med Fælledvej. Efter længere tids forsøg på både det ene og det andet, lykkedes det at få bussen fri - og denne blev kørt direkte tilbage i anlægget.

En super høflig mand kørte mig til stationen så jeg kunne komme videre hjemad med toget, og det var alt sammen super flot håndteret. Husk at rose din buschauffør næste gang du skal med bussen. De har et rigtig hårdt job når tingene driller, og fortjener et lille smil engang imellem.

Arriva får de fulde 6 stjerner for den ekstremt fine løsning af opgaven. Jeg takker endnu en gang.:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar